Løse hylder

“Vores hylder er designet med bløde afrundede hjørner for et mere organisk formsprog”

A ROOM ABOVE

A ROOM ABOVE tilbyder en unik kollektion af egne hylde designs. Vi kalder vores serie GROW, fordi hylderne er skabt til at vokse i takt med DINE behov.

Vi producerer i Danmark med lige dele kærlighed til høj kvalitet, bæredygtighed og socialt ansvar. Med GROW giver vi dig muligheden for at bringe naturen helt ind i boligen – med god samvittighed og i en kvalitet som kan gå i arv i generationer.

Vores GROW hylder kan kombineres med vores hyldevanger i massiv egetræ, vores hyldeknægte i stål eller vores hyldestropper i kernelæder. Hylderne fås i str. 21 cm x 48 cm eller 21 cm x 80 cm og tilbydes i massiv ubehandlet egetræ eller med linoleum på alle flader.

Bæredygtig egetræ:

Til vores massive hylder anvendes udelukkende bæredygtig europæisk egetræ.

Hylderne er designet med bløde afrundede hjørner for et mere organisk formsprog. Den samtidige anvendelse af egetræsstave i fuld længde, skaber en rolig overflade og en stilren helhed. 

For at opnå det lette udtryk som kendetegner skandinavisk design, fremstår egetræet ubehandlet. Som kunde har man altid mulighed for at efterbehandle sine hylder med eksempelvis olie eller sæbe hvis man ønsker dette. 

Naturlig linoleum: 

Vores hylder som er beklædt med linoleum på alle flader, er fremstillet af naturens egne materialer og leveres i 21 smukke farver.

Linoleum er fremstillet af linolie, træmel og harpiks, tilsat farvepigmenter fra planter hentet i naturen. Materialet er biologisk nedbrydeligt og er velegnet til anvendelse på overflader designet til hverdagsbrug.

Linoleum har en mat, varm og blød overflade, er lyd absorberende, anti-bakterielt og anti-statisk. Desuden er det farveægte og reflekterer ikke solens stråler. Linoleum er et levende materiale som er yderst let at vedligeholde. Eksempelvis vil småridser i overfladen rejse sig igen og forsvinde.