Handels- og leveringsbetingelser

A ROOM ABOVE’s webshop giver dig mulighed for at handle derhjemme, når du har tid og lyst.

Du kan handle på alle tider af døgnet og få dine køb bragt lige til døren. På denne side kan du læse om fordele og betingelser, som gør det nemt, sikkert og trygt at handle online hos os.

Det er let at handle i webshoppen, du skal blot tilføje varerne til din indkøbskurv og “gå til kassen” for at betale.

Ved bestilling af mindre varer, sender vi købet afsted i løbet af få hverdage. Vi sender bestillinger afsted hver mandag og torsdag. Ordrer afgivet på selve forsendelsesdagen, sendes den efterfølgende forsendelsesdag.

Ved køb af møbler, kontakter vi dig direkte for aftale om et passende leveringstidspunkt, så du kan være hjemme til modtagelse.

Som udgangspunkt er de fleste af produkterne på vores webshop på lager. Hvis dette ikke tilfældet fremgår det af produktinformationen under det enkelte produkt. Bestiller du en vare som ikke er på lager, kontakter vi dig direkte med nærmere information om hvornår du kan forvente din ordre leveret.

Når du har købt dine varer får du en ordrebekræftelse pr. e-mail, så du kan se hvad du har bestilt og hvor det bliver leveret.

Har du spørgsmål til vores webshop samt vores handels- og leveringsbetingelser er du velkommen til at skrive til info@aroomabove.com.

A ROOM ABOVE tager forbehold for tastefejl, prisændringer, udsolgte varer og tekniske fejl.

Alle priser er inkl. moms og øvrige afgifter i DKK.

Læs mere i nedenstående dropdown menu:

Betaling

Du kan betale for dine varer med følgende kreditkort: Mastercard, Visa, Visa Electron og Maestro.

På kreditkort opkræves et gebyr på 1,15% af transaktionsbeløbet på kort udstedt i Danmark.

Betalingen sker til A ROOM ABOVE, CVR NR: 35410716.

Købesummen trækkes først fra din konto, når varen bliver afsendt.

Det er desværre ikke muligt at benytte gavekort på webshoppen.

Vi samarbejder med Swedbank og Epay, de er med til at sikre, at din betaling er sikker. Al betaling er sikret.

Det betyder, at kommunikationen er krypteret, så hverken A ROOM ABOVE eller andre vil kunne opfange dine kort- og kontooplysninger. Når du har lagt en vare i kurven og går videre i betalingsforløbet, er siderne sikret, hvilket du kan se ved at adresselinjen skifter fra http://aroomabove.dk til https://aroomabove.dk og der vises en hængelås foran adressen.

Swedbank og Epays betalingsløsninger er godkendt af de internationale kortselskaber efter den nye PCI certificering (Payment Card Industry). Det er din sikkerhed for, at du trygt kan handle på aroomabove.dk.

Kontant betaling kan kun foregå i vores fysiske butik.

Varer betales ved bestilling men pengene trækkes først fra din konto når varen er afsendt med enten fragtmand eller post. Endelig reservation af varen sker først, når betalingen er registreret på ordren. Det er ikke muligt at betale ved levering.

For varer der afhentes på et af vore lokale lagre, se desuden afsnit om afhentning på vores udleveringsadresse.

Prispolitik

Hos aroomabove.dk er det vores mål at have konkurrencedygtige priser hver dag.

Alle varer er mærket med en vejledende udsalgspris, og det giver dig som kunde, et klart overblik over varens før og efter pris ved evt. kampagner eller udsalg.

Leveringsbetingelser

A ROOM ABOVE har forskellige fragtpriser som starter fra kr. 59. Få overblikket nedenfor.

Levering af mindre produkter:

0-5 kg. Kr. 59,-
5-10 kg. Kr. 79,-
10-20 kg. Kr. 99,-

Ovenstående sendes til oplyste leveringsadresse med GLS og er inklusiv omdeling.

Levering af større produkter – primært møbler:

Sofabord/Skammel. Kr. 199,-
Pejs. Kr. 599,-
Sofa/Spisebord/Vintagemøbler. Kr. 699,-
Lænestol. Kr. 799,-

Ovenstående leveres til oplyste leveringssadresse med fragtmand efter forudgående aftale.

Alle produkter som leveres af fragtmand, leveres til kantsten og du skal således selv stå for ind- og opbæring. Det er ved bestilling af sofa, mod ekstra betaling, muligt at få hjælp til fuld ind- og opbæring.

Levering tilbydes i Jylland, på Fyn, Sjælland og Bornholm, samt til brofaste øer. Vi leverer IKKE til udlandet, men man er som kunde velkommen til selv at arrangere transporten fra DK og videre til udlandet efter aftale om levering ved eks. en havn, grænse mm.

Generelle leveringsbetingelser

Det er altid dit ansvar, at oplyse den korrekte leveringsadresse.

Ændring eller annullering af leveringstidspunkt eller adresse skal ske senest 2 dage inden aftalte dato indenfor butikkens åbningstid. Ved senere ændring/annullering tilbageholdes fragtgebyret.

Hvis du ikke er hjemme, når fragtmanden kommer, tilbageholder vi fragtgebyret ligesom der også opkræves fragtgebyr for en evt. ny levering. Annulleres købet tilbageholdes fragtgebyret i det indbetalte beløb.

Ved forgæves levering påregnes minimum 3 dages ekstra leveringstid pga. genindlagring og ny ruteplanlægning. Vi kan tidligst aftale en ny leveringsdato dagen efter levering skulle have fundet sted.

Modtagelse af beskadiget vare.

Hvis emballagen er beskadiget ved levering eller bærer synlige tegn på defekt, skal der på fragtbrevet kvitteres for modtagelsen med forbehold for eventuelle skader på indholdet. Alternativt kan nægtes modtagelse af varen. Kvitteres for modtagelse uden indsigelse, kan man ikke senere reklamere over transportskader på varen.

Manglende levering på leveringsdagen.

Skulle der på den aftalte leveringsdag opstå problemer/forsinkelse på din levering, kontakter vi dig inden det aftalte leveringstidspunkt, hvis det er muligt. A ROOM ABOVE udbetaler ikke kompensation, hvis din levering er forsinket grundet forhold uden for A ROOM ABOVE´s kontrol (f.eks. vejrforhold, vejarbejde, manglende/fejlagtige oplysninger fra kunde o. lign.).

Er fragtmanden ikke kommet inden for det aftalte tidsrum, eller er der fejl og/eller mangler på din levering, skal du meddele dette til A ROOM ABOVE inden 24 timer.

A ROOM ABOVE’s leveringsbetingelser er gældende ved alle leveringer indenfor Danmarks grænser, ekskl. Grønland og Færøerne.

Leveringstid

Den oplyste leveringstid er vejledende. Der kan desværre ske afvigelser. A ROOM ABOVE kontakter dig, såfremt vi ikke kan overholde det forventede leveringstidspunkt.

Forsinkelse

Skulle der inden levering opstå problemer med din ordre, som ligger uden for A ROOM ABOVES kontrol (f.eks. produktionssvigt, leveringssvigt eller lignende), kontakter vi dig inden den aftalte leveringsdato, hvis det er muligt.

A ROOM ABOVE udbetaler ikke kompensation, hvis dine varer er forsinkede.

Forsinkelse/udskydelse af leveringsuge

Den oplyste leveringsuge er vejledende, vi oplyser ved bestilling en forventet leveringsuge. Skulle der inden den forventede leveringsuge opstå problemer med din ordre, som ligger udenfor A ROOM ABOVE’s kontrol (produktionssvigt, leveringssvigt el.lign.), kontakter vi dig inden den forventede leveringsuge, hvis det er muligt.

A ROOM ABOVE udbetaler ikke kompensation, hvis dine varer er forsinkede.

Specialbestillinger

Ved varer der produceres specifikt efter dine ønsker (f.eks. en sofa i et specielt stof) er det typisk 6-8 ugers leveringstid. Leveringstiden kan dog variere fra leverandør til leverandør. Leveringstiden er vejledende og kan variere ift. leverandørens produktionskapacitet.

Særlige betingelser ved specialbestillinger:

Varen sættes først i produktion, når den er fuldt betalt. Udskydelse af betaling vil afføde en tilsvarende udskydelse af leveringstidspunktet.

Specialbestillinger kan efter betaling ikke annulleres. Der er ingen returret på specialbestillinger

Ombytning af gaver

Alle gaver, der er købt hos A ROOM ABOVE, kan byttes i A ROOM ABOVE’s fysiske butik – også hvis de er købt online. Det eneste krav er, at varen er intakt samt at du medbringer ordrebekræftelse eller kvittering.

Der gælder samme betingelser for ombytning af varer, som ved returret (se punkt angående retur- og bytteret).

Retur- og bytteret

Du har 14 dages fortrydelsesret på alle varer købt på A ROOM ABOVE’s webshop, gældende fra den dag, du modtager varen. Vær opmærksom på, at du skal være forsigtig, når du samler og/eller adskiller dine møbler, da evt. skade på produktet kan betyde en værdiforringelse af varen, hvis du vælger at gøre brug af din fortrydelsesret. Værdiforringelsen kan betyde at du kun får en del eller intet af købesummen tilbage.

Følgende er gældende for at gøre brug af fortrydelsesretten:

– Varen må ved returnering ikke være beskadiget.

– Varen skal afsendes med posten, afhentes på din adresse eller returneres til vores fysiske butik eller lager indenfor 14 dage efter modtagelse.

– Alle omkostninger forbundet med returnering af varen afholdes alene af dig som kunde. Du er velkommen til selv at returnere varen til vores butik eller lager efter nærmere aftale.

– Du skal indsende en utvetydig erklæring om, at du ønsker at ophæve dit køb.

Du kan sende en mail til charlotte@aroomabove.dk, husk at vedlægge dit ordrenummer, eller udfyldes vores fortrydelsesformular herunder. Ved brug af fortrydelsesret tilbagebetaler A ROOM ABOVE hele det indbetalte beløb, såfremt varen fremstår uden fejl og mangler.

Reklamation

Som forbruger har du ifølge købeloven 24 måneders reklamationsret.

Hos A ROOM ABOVE har vi et tæt samarbejde med vores leverandører og vurderer løbende kvaliteten på alle vores varer. Vi står derfor naturligvis inde for kvaliteten.

De fleste af vores varer er lavet af naturmaterialer, som kan have behov for regelmæssig pleje og vedligehold ellers kan det påvirke varens levetid og garanti. Du er altid velkommen til at kontakte vores personale for råd og vejledning om korrekt pleje af dit produkt. Derved får du længst mulig glæde af dine møbler.

Hvis du har reklamation på din vare

Modtager du en vare med fejl eller mangel udbedres denne som udgangspunkt ved reparation eller udskiftning af reservedel. Alternativt ombyttes varen eller dele af denne, forudsat at det ikke medfører A ROOM ABOVE’s uforholdsmæssige omkostninger.

Ønsker du at reklamere kan du:

  • Kontakte A ROOM ABOVE’s fysiske butik.
  • Sende en mail med billeder og beskrivelse af problemet til info@aroomabove.dk.
  • Udfylde reklamationsformularen nedenunder.

Husk i begge tilfælde at have dit ordrenummer klar.

Følgende skal være opfyldt, for at vi kan behandle din reklamation:

  • Du skal gøre os opmærksomme på fejlen/manglen med det samme, når den opstår/opdages.

Det er vigtigt, at du giver os besked om en evt. fejl eller mangel på din vare, så snart du opdager den, da fejlen ellers kan forværres og i værste tilfælde bevirke, at vi ikke kan udbedre eller ombytte. Gives der ikke besked om en fejl eller mangel indenfor rimelig tid, afvises en evt. reklamation.

  • Du skal kunne fremvise original kvittering/ordrebekræftelse.

For at kunne behandle din reklamation, skal vi have dit ordrenummer. Det er dit ansvar som kunde, at kunne oplyse dette. Vi behandler ikke reklamationer uden originalt ordrenummer eller kvittering.

  • Varen skal være indenfor garanti perioden.
  • Varen skal være behandlet forsvarligt og korrekt vedligeholdt.

Mange af vores varer er lavet af naturmaterialer, som kan have behov for regelmæssig pleje og vedligehold ellers kan det påvirke varens levetid og garanti. Misvedligehold af produktet eller uhensigtsmæssig brug er hverken dækket af alm. købelov eller A ROOM ABOVE’s 24 måneders garanti. Reklamationer på varer, der ikke er vedligeholdt korrekt eller brugt uhensigtsmæssigt, afvises. Er du i tvivl om, hvordan din vare skal behandles, er du velkommen til at spørge A ROOM ABOVE.

Reklamationsformular

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne (skal udfyldes)

Din besked